Så er det 10. gang vi inviterer til SOMMERTRÆF PÅ FALSTER. (Med forbehold for, hvad vi må for Mette Frederiksen).

Der er gode indkøbsmuligheder i Dagli’Brugsen i Guldborg, ca. 5 km. I må gerne ankomme torsdag formiddag den 8. juli

Torsdag kl. 15.00 er der velkomst med ”hjemmebag” i laden. Medbring selv kaffe/te.

Der er fællesspisning i laden torsdag kl. 18.30. Du medbringer selv mad, og hvad du vil drikke.

Fredag vil mændene bage pandekager om formiddagen fra kl. 10.00, (medbring gerne mobile gasapparater og pander). Vi udleverer gasdåser.

Vi spiser pandekagerne fredag eftermiddag i laden kl. 15.00. I medbringer selv kaffe, tallerkner og bestik.

Fredag aften fællesspisning i laden kl. 18.30. Medbring selv mad, og hvad du vil drikke. Lørdag formiddag er der loppemarked i laden. Medbring gerne ting du vil sælge.

Lørdag aften er der fællesspisning, hvor vi serverer helstegt gris, du medbringer selv tilbehør, såsom kartofler, salat mv. (Vi laver sovsen). Medbring også bestik og tallerken.

Fredag – lørdag og søndag morgen fra kl. 8.00, er der to stk. morgenbrød pr. person (afhentes i laden).

Der vil være diverse hjemmebagte kager under træffet.

Handicapplads (begrænset antal). Strøm skal bestilles ved tilmeldning. Strøm 40 kr. pr. døgn. Træfafgift, incl morgenbrød, grillstegt gris, pandekager mv.

Camper med  to personer, ialt 400 kr. Camper med en personhalv pris.

Indbetaling på konto nr. 4386 6160464192 eller mobilpay nr. 40 30 79 14.

Tilmeldingen er bindende, og først gyldig, når indbetaling er modtaget. Tilmelding til: tlf.: 40 30 79 14.

Paul Jacobsen (125)

Godthåbsvej 15, Alstrup, 4840  Nørre Alslev

Koordinater : N 54º53’55” E 11º44’52”