Forside Nyheder Isabella lancerer VenturaAIR – ny serie af luftfortelte

Isabella lancerer VenturaAIR – ny serie af luftfortelte

781

Det danske campingbrand Isabella, kendt for høj kvalitet og funktionelt design siden 1957, præsenterer nu en helt ny serie af luftfortelte: VenturaAIR. Serien får verdenspremiere på den store campingmesse i Düsseldorf, Tyskland, der finder sted fra den 29. august til 7. september 2025. På messen kan besøgende opleve VenturaAIR og de øvrige nyheder i Hal 3, stand C90-01.

Luftfortelte i en ny klasse
VenturaAIR er udviklet til campister, der ønsker komfort og fleksibilitet uden besvær. Takket være et moderne luftsystem, hvor alle luftkanaler er forbundet i ét samlet kredsløb, kræves der kun pumpning ét sted. Systemet giver samtidig større stabilitet, da luften kan bevæge sig frit og udligne tryk – også når vejret skifter.Forteltene er fremstillet i VenTex, et gennemfarvet polyester, der sikrer behageligt indeklima og er let at vedligeholde. Alle modeller leveres med en elektrisk 12V pumpe og er forberedt til termoloft, som kan tilkøbes for øget komfort i ydersæsonerne.“VenturaAIR er skabt til campister, der vil sætte forteltet op på få minutter – men stadig ønsker høj komfort og lang holdbarhed,” fortæller Claus Ikjær, salgschef hos Isabella. “Vi har lagt vægt på både brugervenlighed og funktionelt design – uden at gå på kompromis med kvaliteten.”

Syv modeller til forskellige behov
Hele VenturaAIR-serien består af syv modeller, der hver især er udviklet til forskellige køretøjstyper og behov:

Til campingvogn:

  • VenturaAIR Nova – rummeligt A-måls luftfortelt i seks størrelser
  • VenturaAIR Aura – fleksibelt delluftfortelt i tre bredder
  • VenturaAIR Sol – luftsolsejl med mulighed for ekstra sidestykker

Til autocamper og campervan:

  • VenturaAIR Lux – delluftfortelt i tre bredder
  • VenturaAIR Alto – delluftfortelt med ekstra højde i tre bredder
  • VenturaAIR Vita – fritstående drive-away fortelt med tre størrelser tunneler

Til alle modeller:

  • VenturaAIR Annex – anneks til ekstra sove- eller opholdsplads, kan monteres i begge sider

Klassiske fortelte i nye farver
Isabella lancerer samtidig velkendte fortelte i nye farvekombinationer:

  • Magnum fås nu i farven Alba – en lys og moderne farve. Derudover introduceres en kompakt version på 260 cm i bredden.
  • Ambassador og Commodore lanceres i farven Etna – inspireret af jordfarver for et harmonisk og tidløst udtryk.

Nye tilbehørsprodukter
Ud over forteltnyhederne præsenterer Isabella også nye produkter til campister:

  • Compressor køleboks – 40 L med app-styring og display
  • IsaCool – aircondition med køle- og varmefunktion
  • Nanna stol – let og komfortabel campingstol
  • Ran fodskammel – fodstøtte eller ekstra siddeplads
  • Beach Trolley – praktisk trækvogn til camping og strand
  • Kørekappe til Camp-let – i høj og lav model

Tidligere artikelLystbådehavne byder autocampere velkommen
Næste artikelAutocampere strømmer til Mariagerfjord – campingpladser udvider og tilpasser sig
X