Der blev taget forskud på efterårets store autocamperbegivenhed i Fredericia, da DACF var repræsenteret ved åbent hus-arrangementer hos både Brændekilde Caravan og Hinshøj Camping. Hos Brændekilde Caravan deltog de to erfarne frivillige, Birgit og Finn Jensen, som traditionen tro fortalte de besøgende om alle de mange fordele ved at være medlem af Dansk AutoCamper Forening (DACF). Med deres engagement og store viden om både foreningen og livet som autocamperfolk lykkedes det dem at sælge et nyt medlemskab på dagen. Også hos Hinshøj Camping var DACF godt repræsenteret. Her deltog foreningens formand, Martin Eriksen, der både fik talt med mange interesserede gæster og tegnet fire nye medlemmer – tre direkte og ét via forhandlersalg. Martin fortæller desuden, at interessen for DACF fortsat er stigende. To af de besøgende fra Hinshøj har allerede meldt deres ankomst til Autocamper Show i Fredericia, hvor de regner med at melde sig ind i foreningen. De to åbent hus-arrangementer blev dermed en god forsmag på, hvad der venter i Fredericia – med stor interesse for både foreningen og de fællesskaber, der følger med et medlemskab af DACF.
Når autocamper-Danmark samles i MESSE C Fredericia, er DACF naturligvis med. På årets messe fik foreningen omkring 100 nye medlemmer på sin stand, hvor...