Velkommen til en festlig weekend med fællesskab, generalforsamling, god mad og musik. DACF inviterer alle medlemmer til den årlige generalforsamling og forårets foreningstræf med generalforsamling fra fredag den 22. maj til søndag den 24. maj i Roskilde Kongrescenter, Møllehusvej 15, 4000 Roskilde.
Du kan ankomme fra fredag kl. 14.00.
Alt dette er inkluderet i prisen
Deltagerprisen er kr. 475 pr. person og omfatter:

- Plads til din autocamper
- Fri adgang til toilet og bad
- Kaffe fredag eftermiddag og fællesspisning fredag aften
- Deltagelse i generalforsamlingen lørdag med frokost (tre stk. smørrebrød og en øl/vand pr. person)
- Festmiddag lørdag aften med buffet, musik og dans
- Tre rundstykker pr. vogn både lørdag og søndag
- Adgang til loppesalg i Vandrehallen
Der er begrænset mulighed for handicappladser og medicinsk strøm.
Strøm kan tilkøbes for kr. 100 for hele træffet.
Hvis du kun deltager i generalforsamlingen og ikke i træffet, betales der ikke deltagergebyr. Husk dog at give besked til DACF Service, så der kan bestilles smørrebrød og drikkevarer til alle deltagere.
Program
Fredag den 22. maj
- Kl. 14.00 – 18.00: Indkørsel, hvor I bliver anvist en plads. Ved ankomst efter kl. 18.00 ring på tlf. 31 48 54 40.
- Kl. 14.00 – 17.30: Kaffe og hygge i hal A1. DACF byder på kaffe (kop medbringes ikke). Medbring gerne ”loppe-ting”.
- Kl. 18.00: Der åbnes til hal A1 – drikkevarer kan købes. Egne drikkevarer må ikke medbringes i hallen.
- Kl. 19.00: Fællesspisning.
- Kl. 23.00: Godnat – hallen lukkes.
Lørdag den 23. maj
- Kl. 7.00: Adgang til toilet og bad.
- Kl. 7.00: Tre rundstykker pr. bil kan hentes i Foyer Øst.
- Kl. 9.00: Dørene åbnes til hallen.
- Kl. 9.00 – 15.00: Loppesalg i Vandrehallen.
- Kl. 10.00: Generalforsamlingen starter.
- Kl. ca. 12.00: Frokostpause.
- Kl. 18.00: Der åbnes til hal A1 – drikkevarer kan købes. Egne drikkevarer må ikke medbringes i hallen.
- Kl. 19.00: Festmiddag med stor buffet. Derefter musik og dans til Fischer & Friends fra Holbæk, som har lovet at give os en musikalsk underholdning. Orkesteret er en rutineret trio, der bringer liv, glæde og nostalgi med et repertoire spækket med de største danske og engelske hits fra 70’erne, 80’erne og 90’erne.
- Kl. 24.00: Godnat – hallen lukkes.
Søndag den 24. maj
- Kl. 7.00: Adgang til toilet og bad.
- Kl. 7.00: Tre rundstykker pr. bil kan afhentes i Foyer Øst.
- Kl. 11.00: Træffet slutter. Tak for denne gang – og kør godt hjem.
Tilmelding
Tilmeldingsfrist: senest onsdag den 15. maj.
Tilmelding og betaling foregår via DACFs shop – husk at udfylde alle felter.
FAKTABOKS
Foreningstræf og Generalforsamling 2026
📍 Roskilde Kongrescenter, Møllehusvej 15, 4000 Roskilde
📅 Fredag 22. maj – søndag 24. maj
💰 Pris: kr. 475 pr. person
🔌 Strøm: kr. 100 (meget begrænset antal)
♿ Handicapplads: Begrænset antal – husk at bestille
🍽️ Inkluderet: Dagens ret fredag, frokost lørdag, festmiddag lørdag, rundstykker lørdag og søndag
📞 Kontakt: DACF Service, tlf. 31 48 54 40
🌐 Tilmelding: via DACFs shop her


































