Så er den nye Stellplads App i luften!

Bestyrelsen har glædet sig til at præsentere den nye stellplads app for jer.
Nu er den klar til sommerens eventyr på hjul.
Den nye platform adskiller sig især på disse punkter:

 Moderne design – Mere overskuelig og lettere at navigere i
 Bedre kortvisning – Hurtigere, mere præcis og optimeret til mobil
 Forbedret kortvisning- find pladser efter type, faciliteter og region
 Udvidet filtrering – f.eks. er gratis overnatning og helårsåbent tilføjet
 Mere stabil drift- bygget på en moderne teknisk base
 Der er nye kortfaciliteter : ”Seværdigheder”, ”Gratis Parkering” og ”Camper Service”

Sådan installerer du Stellplatz Danmark som App:

Du kan installere Stellplatz Danmark som en App på både Android (Mobil/Tablet) og iPhone/iPad.
Det gør siden hurtigere at åbne og lettere at bruge på farten.

VIGTIGT: Tillad brug af enhedens placering, når du besøger websitet første gang!

Android

I alle moderne browsere som f.eks.:
Chrome, Edge, Samsung Internet, Firefox, Opera, Brave m.fl.
På de fleste Android enheder, vil en “Installer APP” knap dukke op, som man kan klikke på, eller…

  1. Åbn stellplatzdanmark.dk i din browser
  2. Tryk på menu-ikonet () i øverste højre hjørne
  3. Vælg “Føj til startskærm”
  4. Bekræft installationen

    Nu ligger Stellplatz Danmark som en App på din startskærm.

IPhone/iPad

I moderne browsere som f.eks.:
Safari, Chrome m.fl.

  1. Åbn stellplatzdanmark.dk i Safari
  2. Vælg nederst de tre prikker
  3. Tryk på delings-ikonet (firkant med pil op)
  4. Scroll ned og vælg “Føj til hjemmeskærm”
  5. Tryk Tilføj

Appen ligger nu på din hjemmeskærm som et ikon.

God fornøjelse med den nye app. Husk at appens pladser er kvalitetssikrede i modsætning til visse andre camper apps.


Tidligere artikelFriheden på hjul
Næste artikelIsabella FamiliePower