Fuldautomatisk autocamperplads i Oksbøl
Den tidligere campingplads CampWest i Oksbøl er genåbnet som CamperBase
Med en placering i rolige omgivelser med masser af frisk luft og natur lige uden for døren. Her kan du få en god pause, mens du er på pladsen eller tager dig en tur på cykel og udforsker området.
Oksbøl ligger midt i den vestjyske natur med kort afstand til både plantager, søer og brede sandstrande. På bare 15 minutter kan I stå ved Vesterhavet i Blåvand og mærke sandet mellem tæerne. Området er perfekt til gåture, cykling og afslapning i naturen.
Byen byder på både indkøbsmuligheder og spændende attraktioner. I kan fx besøge: FLUGT – Refugee Museum of Denmark Tirpitz Escape History House Der er altså både kultur, historie og sjove aktiviteter for hele familien. Pladsen ligger cirka 12 kilometer fra Vejers Strand og Grærup Strand og får online booking. For at gøre dit ophold så nemt og bekvemt som muligt, finder du gode faciliteter på pladsen. Der er adgang til toilet og bad tæt på, så du nemt kan klare de daglige behov. Du har også mulighed for at hente frisk vand til din autocamper, og der kan tilsluttes strøm på udvalgte pladser – husk at medbringe eget kabel.
Affald sorteres og afleveres i de opstillede containere, og vi beder alle gæster om at hjælpe med at holde pladsen ren og indbydende. Der er desuden mulighed for tømning af både gråt vand og kemisk toilet – følg venligst skiltningen på pladsen.
Vi ønsker en rolig og behagelig atmosfære for alle gæster, så vis hensyn – især i aftentimerne. Husdyr er velkomne, men skal holdes i snor og under opsyn.
Pladsen har selv-check-in, så du kan ankomme, når det passer dig.
Vores plads er nem at komme til og giver jer mulighed for at parkere trygt i rolige omgivelser. Perfekt til en pause på rejsen – eller som udgangspunkt for en aktiv ferie i Vestjylland
Projektet er støttet med 239.000 kroner i LAG-midler til ombygningen, hvilket understreger, at der også lokalt og regionalt begynder at være forståelse for potentialet i denne type turisme og den udvikling, som allerede præger store dele af Europa.
Hvor den klassiske campingplads tidligere ofte var selve feriemålet, fungerer moderne autocamperturisme helt anderledes. Mange gæster opholder sig kun én til tre nætter samme sted, inden de rejser videre. Fokus ligger ikke nødvendigvis på store fællesfaciliteter, men på gode parkeringsforhold, enkel service og nærhed til destinationer, restauranter, natur og kultur.
Læs mere på CamperBase hjemmeside: https://camperbase.dk/home



























