Tip til Vandretur I Spanien med et forfriskende twist.
Tekst og foto: Annemette og Kims Freelifer
De fleste af os kender til at have en liste med opgaver, selv inden for camper livsstilen. Sommetider kan de fylde meget og er ikke altid vores favorit at kigge på. Heldigvis findes der også andre former for lister, som er sjovere. Måske er du en af dem, der har en liste over ting, du gerne vil opleve, eller drømmer om at udleve – hvilket er langt sjovere at kigge på. Vi kan godt afsløre, at vi har begge slags lister og forsøger at huske, at den ene er vigtigere end den anden.
Det er lidt som om Sisyfos administrerer os mennesker nogle gange. Uanset hvor meget vi streger ud, bliver listerne sjældent kortere. Et af punkterne, der har været på vores oplevelse liste i længere tid, fik vi endelig tid til og det endte med at være en fantastisk oplevelse. Det er ro, tid, og den slags lister, vi gerne vil huske at krydse af i autocamperlivet.
Canuto de Utrera er en kortere vandretur med en dejlig overraskelse. Vi har kørt forbi stedet et utal af gange. Der har dog altid været noget på den anden liste, der gjorde det vanskeligt at nå. Tålmodigt har vi tænkt – lige pludselig lykkes det. Det gjorde det heldigvis en dag i marts måned. På ruten dertil, ad den smalle vej, ser vi tydeligt den spændende kløft i bjergene, vi snart skal gå igennem. Kender man vandreområdet El Torcal de Antequera, så er dette en miniudgave med de meget specielle klippeformationer. Færre turister, samt nem og gratis parkering for autocampere.
Når man parkerer sin autocamper, kan man vælge at gå en rute op i bjergkløften eller blot gå få hundrede meter til den varme kilde. Begge kan bestemt anbefales.
Det er virkelig en speciel varm kilde inde og udenfor en grotte.
Annemette havde ikke lyst til at hoppe op igen.
Stedet ligger lidt syd for Estepona på den spanske sydkyst og allerede da vi ankommer, hvor vi har tænkt at parkere, er der en god fornemmelse. Et sødt østrigsk par spørger smilende, om vi vil overtage deres plads, hvor de holder med autocamper. Det er nogle gange de små ting, der får en til at smile – en dejlig start på turen. Vi starter turen fyldt med energi. Vejret er blæsende og overskyet, hvilket gør det til en perfekt vandredag, undervejs møder vi kun få andre, der har fået samme idé som os, som kun gør oplevelsen endnu bedre.
Ruten er blot 2 kilometer hver vej, men udsigten er fantastisk. På trods af den korte distance kommer man gennem meget varieret landskab – lige fra lav skov og frodig eng til flotte klippevægge med huler og udsigt over Middelhavet. Efter kort tid går vi op gennem kløften, her mærker vi rigtigt, hvordan vinden bliver presset med fuld kraft ned gennem kløften og det er en fantastisk følelse, næsten at blive blæst omkuld, når vindstødene kommer og føler naturen.
Længere inde i kløften ændrer stiens sværhedsgrad sig en smule fra almindelig sti til vandring i det udtørrede vandløb, hvilket er mere teknisk og andre steder bliver det pludselig meget behageligt og afslappende, som om stien nærmest er anlagt.
Drageøjet. Når man svømmer helt ind i grottehulen i de varme kilder, er det flot at kigge tilbage. Vi synes det ligner et drageøje.
Vandreruten op gennem kløften. En af os har længere ben end den anden 🙂
Turens fantastiske twist har vi gemt til sidst
Der er nemlig to ruter fra denne nemme parkering. Dén vi har beskrevet, men også en anden og meget kortere tur.
Vi fik sved på panden på vej op og nu – næsten tilbage ved startpunktet – drejer vi til venstre mod nord og går blot nogle få hundrede meter fra vores parkering, inden vi ender ved Baños de la Hedionda.
Baños de la Hedionda varme kilder:
Disse varmekilder, der er lunkne 22 grader året rundt, er virkelig en skøn oplevelse. Faciliteterne blev anlagt af romerne og de er stadig en stor æstetisk oplevelse at besøge og det giver en indre ro at sænke sig ned i det blålige vand.
Man kan bare hoppe i. Det er dog godt at vide, at er man nysgerrig, så går kilden et godt stykke ind under hvælvinger. Lokale bruger det, men er man lidt klaustrofobisk, så kræver det lidt mod at komme hele vejen ind i mørket og man kan eventuelt medbringe en pandelampe, for at føles mere tryg. Man kan dog bunde hele vejen. Lykkes det at komme til enden af tunnelen, bliver du til gengæld belønnet med et dejligt syn ud mod lyset. Nyvasket og med sindet i ro, går vi tilbage mod vores camper.
Ekstra tip: Det bedste tidspunkt at besøge Baños de la Hedionda er fra oktober til april, da der kan være mange lokale i de varmere måneder. Der kan parkeres her: 36.3894, -5.2587, samt længere fremme ad vejen, der bliver til grusvej og mere bumpet. Det er nemt at gå dertil.
Her er vi så heldige, at den lille kirke Ermita de San Adolfo er åben og vi får en kort snak med nøgleholderen og et hurtigt kig.
Vel tilbage i camperen, er det en fornøjelse at sidde med en god kop kaffe og kigge ud på det stille vandløb. Det var en fantastisk skøn oplevelse i dag og vi er glade for at Kim havde netop dette punkt på listen at strege af.
Længere nede ad floden florerede det med søde frøer, der nød at vandet ikke var for koldt. Måske de var på spa ophold for livet.
Et af stederne, hvor man kunne gå ned i det dejlige kildevand. Det er åbenbart meget populært for lokale om sommeren, så en god ide at besøge stedet udenfor sæson. Heldigvis noget vi autocampister har mulighed for.
