juni, 2022

09junHele dagenSpontantræf ved præstbjerg naturcentre 2022

Udvid teksten

Event detaljer

Tænk engang det er allerede 10 år siden vi skrev. Det er jo ikke så tit, at der er noget på programmet her i det midtjydske. 

Det har medlemmer fra hele Danmark støttet op om, må vi sige og tusind tak for det. 

Det første træf blev holdt den 13. juni 2012 i Momhøje Naturcenter. Det kom i stand, fordi der kom nogle medlemmer fra Lind, og spurgte om ikke vi ville være med til at starte noget op. 

Det havde fundet stedet, som de gerne ville vise os. De var også med til at lave de første træf. 

Marie og Preben samt Jytte og Conny inviterede på køretur. 

 

Så den 9. juni vil vi markere 10 års jubilæet på den ene eller anden 

måde i Præstbjerg NaturCenter  

 

Momhøje Naturcenter 

Her er plads til leg, aktivt ude liv på cykel, på gåben, som orienteringsløber, finde geocache (sidste nye er tre refleksspor til natløb, og et mysterium cache ved Momhøje Borgen) eller med sværd og skjold omkring Momhøje Borgen – eller du kan nyde den flotte udsigt fra Store Momhøj eller fra Borgen. Sove i shelter eller bare nyde de græssende dyr i indhegningerne. 

Momhøje Naturcenter blev indviet i 2007. Projektet blev planlagt af Ringkøbing Amt, med støtte fra Skov- og Naturstyrelsen, Friluftsrådet, Ringkøbing Amt og Videbæk Kommune. Området strækker sig over 80 hektar. Den sydligste del er tidligere brunkulsleje – som har efterladt de mange søer og det kuperede landskab.  

 Momhøje er på 80 hektar, svarende til 120 fodboldbaner. En del af arealet er tidligere brunkulsleje, hvilket har skabt det spændende og varierede terræn – der er som skabt til aktiviteter. Her er også skov, hede og mose. 

Der er handicapegnet sti på 1,3 km. Her er adgang for alle med bevægelsesproblemer, kørestole, rollatorer, barnevogne o. lign.  

Øvrige vandrestier, med variende længde, som trampestier og delvis på de eksisterende skovveje.  

 

Datoerne i Momhøje er. 5. maj og 15. september. 

Momhøje Naturcenter, Kibækvej 19,9633 Kibæk  

GPS: N 56o 0 ’3 ’38,96’’ E 008o 51 ’07,3’’ 

Præstbjerg Natur Center  

Naturen omkring Præstbjerg Naturcenter er storslået. Her er bakkede hede områder, egekrat og smukke udsigtspunkter.Små skove og smukke søer. Den nærliggende Præstbjerg Plantage ligger lige vest for hovedvej 11 og er også et besøg værd.  

Tæt ved centret er der en legeplads, overdækkede madpakkehuse, bålsteder med grill, borde, bænke samt toiletter, der frit kan benyttes. 

 

Rundt om søen og ud i naturen 

Turen rundt om Præstbjerg. Søen er 1,3 km og går op og ned igennem det smukke hede landskab. Undervejs er der udsigtspunkter og bænke.  

Turen er handicapvenlig. Der er også tre andre afmærkede ruter fra 1,6 km til 2 km. 

 

Datoerne hvor der er TRÆF i Præstbjerg er: 9. juni og 18. august. Præstbjerg Naturcenter, Klejnstrupvej 2, 7550 Sørvad. 

 

Da der er handicap venlige stier og ruter i Momhøje og Præstbjerg, vil vi benytte dem til vores aktivitet. 

Vi laver ikke om på programmet. Det vil være uhøjtideligt med masser af hygge. 

Vi samles til medbragt kaffe kl. 15.00. Vi bager kagerne og tager noget grillkul med. 

Skulle der være en, der har lyst til at tage lidt brænde med til bål, så er det meget velkomment. 

Klokken ca. 16.00 går vi en tur og ser på området. Ved 18 tiden vil vi forsøge at have grillen klar til brug. 

Så hvis du laver maden hjemmefra, så spiser vi ca. 18.20.  

Ved Momhøje parkerer vi langs vejen og til højre på p-pladsen. Resten er forbeholdt de andre brugere. 

Ved Præstbjerg vil Kurt anvise p-pladser, så der også er plads til de øvrige brugere.  

Begge steder er der mulighed for at se den smukke natur. To steder der ligger så nær hinanden og dog så forskellige. 

Vi glæder os til at se jer! 

 Med venlig hilsen 

 Vera & Kurt (4409), Birgit & Finn (1213) 

Læs programmet her

Tidspunkt

Hele dagen (Torsdag)

X