Bestyrelsen og deres ægtefæller er nu draget hjem efter en skøn weekend i Fredericia

DACF var med på Autocamper Show i Fredericia i dagene fredag 12. til søndag 14. november

– Der var omkring 9000 besøgende på messen, og cirka 7 procent af dem var forbi vores stand til en kop kaffe, en hyggelig snak om foreningen og autocamperlivet, fortæller formand Anne Norup.

– Vi fik brygget 110 liter kaffe og har brugt 600 kaffekopper. Vi har uddelt fire kg småkager og 14 kilo slik. Bestyrelsen har været med alle tre dage og har tegnet 116 nye medlemmer. Det er vi meget glade for. Det var hele messen værd.

De besøgende fik blandt andet hjælp til at komme på dacfforum samt hørte om og tegnede DACF Vejhælp.

– Herfra skal der lyde en stor tak til alle – nye som gamle medlemmer såvel som ikke-medlemmer, der besøgte vores stand og fik en snak med os. Det er altid hyggeligt at snakke om vores oplevelser i autocamperen, slutter Anne Norup.


Tidligere artikelEuro Park skaber forvirring med bødeblokken
Næste artikelEr din mailadresse opdateret hos DACF?