Vinfest på Borntaler Hof
10. – 11. Juli 2026

Tekst og foto: 6086 Egon Thor Hansen
Kom med til vinfest på Borntaler Hof i Osthofen, sydvest for Frankfurt am Main.
Selve vinfesten foregår den 10. og den 11. juli 2026. Begge dage kan der købes dejlig mad og vin, som serveres på den hyggelige gårdsplads. Der er DJ-underholdning, dans og bar og garanti for fantastisk stemning.
Der er altid en gruppe danskere som deltager, så frygt ikke for sprogbarrieren.
Vinbonden Benno Lang og hans familie står klar til at modtage os.
Ingen tilmelding nødvendig, bare mød op.
Forslag til planlægning: Start onsdag eller torsdag på stellpladsen i Osthofen by, hvor der er tømmemulighed og kør de få km til Borntaler Hof dagen efter. Søndag plejer vi at køre videre.
Ud over vinfesten er der mulighed for vinsmagning og -køb, guided rundtur med traktor i vinmarkerne, samt cykel- og gårute i det smukke område.
Der er ikke tømmemulighed på vingården, men bad, toilet, vand og strøm. Der plejer at være plads til alle på den store mark. Billig SP-afgift med rabat ved vinkøb.
Meld jer ind i facebook-gruppen “Vinfest Borntaler Hof”, så I kan følge med og se, hvem der også planlægger at komme.
Adressen er Aussiedlerhof Lang 1, 67574 Osthofen. GPS: 49o42’02’’N, 08o18’02’’O
Vi ses!