Dem der ønsker autocamperturisterne, bør nok tænke på faciliteterne!

Fra det tyske European Caravan Federation (ECF) fremgår salgstallene for både campingvogne og autocampere.

I de seneste 12 måneder (1/9-20 til 31/7-21) er der i alt solgt 1.777 autocampere alene i Danmark, og hele 181.721 i hele Europa. Det svarer til en stigning i DK på ikke mindre end 72,5% og på hele Europæisk plan 28% flere end i tilsvarende periode af 2020.

Ikke underligt, at vi efterhånden møder mange Autocampere på vores veje, og der oftere og oftere opleves trængsel på overnatningsstederne. Derfor er der stort behov for, at vi i autocamperbranchen støtter hinanden i bestræbelserne på, at skabe flere pladser. Det er en af grundende til, at DACF er med i ACR samarbejdet.

ACR arbejder konstant og bredt på bedre forhold på rigtig mange fronter. I øjeblikket har ACR ubesvarede henvendelser til bl.a. Dansk Erhverv (detailbranchen) Salling Group og flere kommuner/havne for at skaffe bedre parkeringsmuligheder – både til indkøb, men også overnatning.

Salget af Campingvogne stiger også, men i samme periode alene med 7,2%  til et samlet salg på 79.169 – en tendens som nu er set over nogle år. Vi kan måske håbe på, at også Campingpladserne nytænker deres prisstruktur for autocamperne, samt deres indretning af pladser til autocamperne, mod til gengæld at få en langt højere belægningsgrad hele året.

Kilde: European Caravan Federation (ECF)

Du kan følge AutoCamperRådets aktiviteter på www.acr.dk


Tidligere artikelMarselisborg Lystbådehavn har fået nyt betalingssystem
Næste artikelNye regler for overlæs i Sverige fra 2021