Har du lyst til at være AutoCamperRådets repræsentant i dit eget nærområde?

754

AutoCamperRådet opbygger lige nu et landsdækkende netværk af “OmrådeAmbassadører”.

OmrådeAmbassadørerne har tre hovedopgaver:

  • Holde sig orienteret om autocamperaktiviteter i eget nærområde
  • Holde forbindelsen til AutoCamperRådet
  • Formidle indsamlede informationer til AutoCamperRådet

Du tilrettelægger helt selv, hvornår der er plads til at arbejde som OmrådeAmbassadør. 

Ingen krav til den tid, du vil afsætte til arbejdet.

Du kommer til at arbejde tæt sammen med sagsbehandlerne om at løse opgaverne.

I en indledende, online samtale hjælpes du godt igang. Og vi har et vejledningsforløb klar til dig. 

Hvis du er medlem af DACF og har lyst til at yde et frivilligt arbejde, når det passer ind i din kalender, kan du kontakte AutoCamperRådet på denne mail: acr.bestyrelse@gmail.com.

Vi er i gang med de indledende samtaler med nye OmrådeAmbassadører. Og fire har allerede accepteret at blive OmrådeAmbassadører, og flere er på vej.

Vi mangler imidlertid ambassadører i Vestjylland, Nordjylland og på Bornholm. 

Men hvis du ikke bor i et af disse områder, og stadig er interesseret, skal du endelig kontakte os.

Det ville glæde os at høre fra dig.

Du kan læse mere om OmrådeAmbassadørerne på ACRs hjemmeside her

AutoCamperRådet 

Jørgen Nielsen og Gert Deth Melchiorsen

Sagsbehandlere for OmrådeAmbassadørerne

acr.bestyrelse@gmail.com


Tidligere artikelFerie for Alle klar med spændende nyheder
Næste artikelDACF vil møde medlemmerne – og mulige nye medlemmer