Er du ejer af en ældre autocamper, som ikke har fået monteret et partikelfilter, er der nu mulighed for at søge om tilskud til eftermontering af partikelfilter.
Ejere som har en en personbil der er ikke registreret med partikelfilter, har for nylig fået en meddelelse om, at de har mulighed for at søge tilskud til at få monteret et partikelfilter.
Man kan selv undersøge om ens ens køretøj har et partikelfilter monteret ved at slå køretøjets registreringsnummer op i Motorregistret.
Det er dog ikke alle som kan få tilskud til eftermonteringen. Kun borgere med en årlig skattepligtig indkomst på under 300.000 kr. kan søge om tilskud til eftermontering af partikelfilter på deres dieselpersonbil.
Se yderligere vilkår og ansøg på https://miljoezoner.dk/tilskud/.
Vent med ansøgningen
Når, og hvis man sender ansøgningen, skal partikelfilteret været monteret og registreret i Motorregistret. Og tilskuddet kan maksimalt udgøre de faktisk afholdte udgifter til eftermontering af partikelfilter, men kan ikke overstige 2.000 kr.
Der er afsat 25 mio. kr. i 2022-2023, således at op til 10.000 borgere i lavere indkomstgrupper kan søge om tilskud til eftermontering af et partikelfilter på deres dieselpersonbil.
Det koster mellem 5.000 og 15.000 kr. alt efter model at eftermontere et filter. Med en beskatning på 1.000 kr. årligt, er det selvfølgelig op til den enkelte bilejer at vurdere, om de synes, det kan svare sig rent økonomisk at eftermontere et partikelfilter.
Kørsel i miljøzoner
Landets fem største kommuner (København, Frederiksberg, Aarhus, Odense og Aalborg), har i dag registreret en miljøzone, og har nu mulighed for at stille krav til de ældste persondieselbiler, om at de skal have partikelfilter for at måtte køre ind i en miljøzonen. Har de ikke det, vanker der en bøde.
Konkret rammer loven dieselpersonbiler som er fra 2009 og ældre. Dem er der ifølge ca. 77.600 af i dag.
Hvert år dør omkring 4.600 danskere for tidligt pga. luftforurening. Ca. 1.100 dødsfald kan tilskrives udledning fra danske kilder.
Kontrollen med overholdelse af miljøzonereglerne sker ved automatisk aflæsning af nummerplader sammenholdt med oplysninger i Motorregistret. Hvis du kører ind i en miljøzone i en dieselpersonbil, som ikke lever op til miljøzonekravene eller ikke er korrekt registreret med partikelfilter i Motorregistret, kan du få et administrativt bødeforelæg på 1.500 kr., såfremt miljøzonekommunerne træffer beslutning om at lade dieselpersonbiler omfatte af miljøzonekravene.