november, 2024

08nov(nov 8)14:0010(nov 10)12:00DACF julefrokost 8/11 - 10/11 Fredericia Hallerne

Udvid teksten

Event detaljer

Invitation til DACFs traditionelle julefrokost
Det er med stor glæde og forventning, at vi inviterer jer til årets traditionsrige julefrokost, som i år finder sted for første gang i Fredericia Hallerne. Arrangementet løber af stablen fra den 8. til den 10. november.
Bestyrelsen har lagt sig i selen for at sikre, at vi alle får en uforglemmelig oplevelse, og vi håber at se så mange af jer som muligt til dette festlige foreningstræf, som markerer starten på den kommende højtid.

Den musikalske underholdning til julefrokosten er lagt i hænderne på Klaus & Servants, der har spillet siden 1971. I de sidste par år har orkestret underholdt det mere modne publikum.
Og Klaus har lovet DACF-medlemmerne, der deltager i julefrokosten, at alle bliver involveret i underholdningen. Det sker ved at orkestret laver en musikquiz. DACF-medlemmerne skal gætte svarene på en tipskupon, og i en pause trækkes der så en vinder, fortæller orkesterlederen, Klaus Strand-Holm.
Julefrokosten afholdes samme sted som Autocamper Show’et, blot ugen efter, og vi ser frem til at skabe nye minder og holde vores traditioner i hævd i de hyggelige omgivelser i Fredericia Hallerne.
Sæt kryds i kalenderen den 8/11 – 10/11 og glæd jer til en aften fyldt med god mad, julehygge og underholdning i verdensklasse. Vi ser frem til at fejre julen sammen med jer!

Tilmelding senest 1. oktober 2024 HER

De bedste julehilsner,
Bestyrelsen

Tidspunkt

8 (Fredag) 14:00 - 10 (Søndag) 12:00

X