Skandinaviens største feriemesse – Ferie for Alle – er aflyst i 2021. Messecenter Herning har grundet tvangslukning i forbindelse med corona-restriktionerne ikke mulighed for at afvikle messen.

Dansk AutoCamper Forening er fast udstiller på messen, hvor vi mødes med vores mange medlemmer samt giver autocamper-ejere mulighed for at blive medlem.

Som et plaster på såret har Messecenter Herning i år tilbudt DACF og andre tidligere udstillere at være en del af et nyt onlinekoncept. Visionen er, at messecenteret sammen med udstillerne får feriedrømmene til at spire online, indtil det igen bliver muligt at mødes med hele verden i Messecenter Herning i 2022. 

Ferie for Alle online vil forsøge at skabe en landsdækkende temauge med fokus på rejse- og ferieoplevelser i uge 8.

I den anledning omdannes www.ferieforalle.dk til et inspirerende ferieunivers med online rejseforedrag, produktpræsentationer, inspirationsvideoer, videohilsner, webinarer og skarpe messetilbud. På den måde kan besøgende fortsat hente inspiration og danne sig et overblik over de mange feriemuligheder og shoppe skarpe messetilbud online. 

Dansk AutoCamper Forening har takket ja til at deltage på den digitale rejsemesse

Dansk AutoCamper Forening har takket ja til at deltage på den digitale rejsemesse. Vi vil dagligt i uge 8 bringe nyheder og gode tilbud til medlemmerne.

Vi informerer mere om den digitale rejsemesse, når der foreligger flere detaljer. Følg med på vores hjemmeside dacf.dk eller på vores Facebook-side: DACF / Facebook-gruppen: Dansk AutoCamper Forening.


Tidligere artikelAutocampertur til Tjekkiet fra 20. september til 1. oktober 2021
Næste artikelPortugal lukker for fricamping