For os der er turister i vores eget land i autocamper, er det selvfølgelig meget hyggeligt – og sikkert også mere økonomisk – at indtage vores hjemmekomponerede måltider i eller udenfor camperen. Men der er nu også noget ved at lade sig forkæle engang imellem. Med det nye kropas får du en lille overraskelse, når du bestiller frokost eller aftensmad på en af de 23 kongekronekroer.
Derudover får du i kropasset god information om kroerne, kroernes historie og kulturarv samt inspiration til at besøge kongekronekroerne, der alle tidligere har haft en kongeligt privilegeret ejer.
Tag på den vilde kronejagt
Du kan med kropasset samle på kongekroner med kroernes navne. Hver kro har et messingmærke med en kongekrone og kroens navn, og ved besøg på kroen gnider du dette over i dit kropas. På den måde kan du konkurrere med din familie og dine venner om, hvem der har besøgt flest kongekronekroer. Denne lille gimmick inviterer dig også på herlige ture i det skønne Danmark, hvor de gode historier og autentiske oplevelser venter dig på kongekronekroerne. Her kan kropasset kan købes for 20 kr.
Kongeligt privilegeret kroer
I 1198 blev den første kro i Danmark kongeligt privilegeret, og i 1283 blev det i Rigsloven indføjet, at det var kongens opgave at sørge for, at der på passende steder i Danmark fandtes spise- og overnatningssteder for de vejfarende. Senere fik mange kroer en kongeligt privilegeret ejer og måtte anvende den lukkede kongekrone som symbol på privilegiet. Et privilegium – en tilladelse til at holde kro – blev udstedt til en bestemt person, og ejeren af kroen var kongeligt privilegeret. Kroen skulle ophænge et skilt med byens våbenmærke og måtte anvende den lukkede kongekrone som symbol på privilegiet. Tilladelsen gik ikke i arv og fulgte ikke kroen. Hver ny krovært skulle ansøge om at få privilegiet fornyet. Kroen var udelukkende for de rejsende, og den lokale befolkning måtte ikke komme der – de lokale bønder måtte ikke bruge kroen til fylderi og tidsspilde, som det hed sig.
Kongekronekroer
I 2013 rettede Rigsarkivet henvendelse til de kongeligt privilegeret kroer og krævede, at brugen af den lukkede kongekrone skulle bringes til ophør. I en retssag tabte kroerne retten hertil og blev dømt til at betale bod og dagbøder, hvis de ikke fjernede den lukkede kongekrone. Daværende kulturminister Bertel Haarder greb dog ind med en bekendtgørelse, hvor kroerne fortsat på visse betingelser måtte anvende den lukkede kongekrone. Herefter blev 47 kroer godkendt til at bruge den lukkede kongekrone, og 35 kroer stiftede foreningen “Kongekronekroer i Danmark”, der med 23 kongekronekroers præsentation har udgivet kropasset.
Et tip fra Britta Leth, medlemsnr. 6746
