En del frivillige foreninger kæmper med faldende medlemstal. I Dansk Auto Camper Forening er det ikke situation lige nu. Antallet af medlemmer stiger med ca. 1,6 om dagen og i denne weekend, hvor foreningen på Autocampershow 2023 tilbyder et medlemstilbud på 375 kr./år stiger antallet af medlemmer mere end på normale dage. Faktisk er medlemstallet i løbet af de første to dage på messen steget med over 50 nye medlemmer.
Tendensen med stigende medlemstal har været der længe. Fremgangen i medlemstallet skal ses i sammenhæng med dels med at flere har investeret i nye autocampere og har udskiftet campingvognen eller teltet med en autocamper. Og så er forhandlerne som regel gode til at fortælle de nye autocamperejere om foreningerne.
Der er altid en vis afgang af medlemmer som stopper deres medlemskab – enten p.g.a. alder og salget af deres autocamper eller som bliver træt af de mange restriktioner som autocamperbrugere udsættes for i form af parkeringsforbud o.lign. og medlemmer som udskifter det fri autocamperliv med ferieskift til fx charterrejser mv.

Men tilgangen af medlemmer neutraliserer mere end rigeligt den naturlige afgang. De flotte medlemstal kommer som følge af blandt andet en målrettet organiseringsindsats på ferie- og specialmesser samt DACFs tilstedeværelse i forbindelse med Åbent Hus hos forhandlerne.


Tidligere artikelSuper underholdning i Loungen
Næste artikelACRs formand på scenen i Fredericia