https://youtube.com/clip/UgkxA3lsHMZEC7UChv4_8pu4xC_sg_9hAKoF?si=g0SR45AmRsPUVNDN

For tredje gang på tre år valfartede autocamperfolket til MESSE C i Fredericia for at opleve det store Autocamper Show den første weekend i november.  Cirka 8.200 besøgende lagde vejen forbi messehallerne i løbet af de tre dage, messen varede. Som et kuriositet kan nævnes, at messen på andendagen, foruden de ca. 3.000 gæster, også havde besøg af 56 hunde! Sidste år var besøgstallet ca. 7.500, så i år var der omkring 700 flere besøgende. DACF var selvfølgelig også repræsenteret med en stand, og foreningen fik bl.a. 60 nye medlemmer og rigtig mange vejhjælpskunder. Ud over vogne og udstyr bød weekenden også på en række foredrag, blandt andet med AutoCamperRådets formand Hans Bækvang, der var på scenen både fredag, lørdag og søndag.  I næste nr. af Autocamperen kan du læse mere om Autocamper Show.


Tidligere artikelBegynderruten på messen i Fredericia
Næste artikelHorsens var først med autocamperplads