Henny og Villy Pedersen fra Dansk AutoCamper Forening har sammen med Britta Leth, som er Ø-turismeambassadør arrangeret denne spændende Ø-hop tur til henholdsvis Drejø og Skarø, som ligger i det Sydfynske Ø-hav. Programmet for turen er som følger:
ONSDAG DEN 3. JUNI
Der er overfart til Drejø fra Svendborg Havn, kl. 7.30, kl. 11,00 og kl. 11.45 (måske 2. juni kl. 17.30) Ved ankomst er der indkvartering på Drejø Havn.
Kl. 19.00 stegt flæsk med persillesovs på Drejø Kro, hvor kroejer og købmand Anne Birgitte Eluz byder velkommen.
TORSDAG DEN 4. JUNI
Kl. 12.00 frokost med øens råvarer på Gl. Elmegaard, der drives af søstrene Beth og Sanne, der både laver mad og er guider.
Kl. 13.00 rundvisning på Gl. Elmegaard, hør om gårdens historie og kongebesøg. Se museets udstillinger og oldermandstuen.
Kl. 16.00 besøg billedkunstner Steen Jacobsen på Malergården, se kunst og galleri.
Kl. 19.30 besøg Bækskildegaard Interiør & Design ved Ursula Weidemann.
FREDAG DEN 5. JUNI
Kl. 10.00 – 14.00 på ø-rundtur med Den Gamle Smedies turistkørsel og guide Lars Milling. Hør om erhverv, øboerne og naturen samt se Drejet, Det Gamle Teglværk og Klinten. Medbring madpakke og drikkevarer, der nydes på turen.
Kl. 15.00 kaffe og lagkage på Gl. Elmegaard.
Kl. 19.30 besøg Gårdbutikken Nørresø, hvor Susanne og Robert fortæller om det frie dyreliv.
LØRDAG DEN 6. JUNI
Kl. 9.00 Drejø Kirke mød Bjarne Bekker, journalisten og forfatteren, der i 40 år haft et venskab
med Mogens Frohn, skipper i 17 år på Fulton. Hør om deres venskab og oplevelser. Få indsigt i hans fascination for de sydfynske øer og hør beretninger om Drejø.
Kl. 16.00 på snapsesafari smages på snapse lavet på blomster, urter og bær. Hør de sjove historier om tro og overtro om naturens magi.
SØNDAG DEN 7. JUNI
Sejltur fra Drejø til Skarø, kl. 6.10, kl. 8.45, kl. 13.15 og kl. 16.05.
Kl. 19.30 is-smagning og kaffe/te hos Skarø Is, hvor Britta Tarp og Martin Jørgensen byder velkommen og fortæller om deres virksomhed, der har udviklet is med skønne økologiske smage samt protein og energitætte is.
MANDAG DEN 8. JUNI
Kl. 10.00 guidetur med Preben Sørensen – hør om øens kommende geopark, ø-livet og øens erhverv samt nyd de flotte huse ved gadekæret og se Skarø Kirke.
Kl. 12.00 frokost hos Café Sommersild (billedet) med delikatesser fra eget røgeri bl.a. færøsk laks og rejer, æblekompot med strandkarse, spinattærte, urtesmør og hjemmebagt brød.
Kl. 13.00 Gitte fra Café Sommersild, der er tidligere jordemoder, fortæller om at skabe og drive en virksomhed på Skarø. Hør på en markvandring om, hvordan hun fik Vikingefår – Gute-får, der styrker øens naturpleje.
TIRSDAG DEN 9. JUNI
Kl. 10.00 besøg hos Martin Andersens bod – økologisk landbrug.
Kl. 12.00 Skarø Is – frokostbuffet med ø-specialiteter krydret med vilde planter fra strand-engene samt økologiske oste. Der kan købes økologisk øl, vand og vin.
ONSDAG DEN 10. JUNI
Kl. 10.00 strandsafari med naturguide Lene Corydon – oplev og smag naturen. Hør om det rige dyreliv og nyd den smukke natur med strandenge og vilde spiselige urter, der har været brugt meget før i tiden. Medbring madpakke og drikkevarer, der nydes undervejs. Turen byder også på besøg i Apotekerhaven med planter, der før blev brugt som medicin og plantefarve, og senere kan du nyde Butik No. 7 med Lenes kunsthåndværk og unikke sager.
Kl. 18.00 Café Sommersild – buffet med grillet vikingelam og pølse, nye kartofler friskrøgede, ramsløgspesto, nye asparges i tærte, nordisk tzatziki, vandmelon med mynte. Nyd rabarber-trifli med ristede mandelsplitter og chokolade samt kaffe og te. Drikkevarer afregnes særskilt.
TORSDAG DEN 11. JUNI
Sejltur fra Skarø til Svendborg kl. 6.40, kl. 9.15, kl. 13.45 og kl. 16.35.
Pris for turen
Turen koster kr. 5.900,00 – for en autocamper med 2 personer.
I prisen er inkluderet færgesejlads, overnatning, guidede ture og rundvisninger samt ovenstående måltider, dog ekskl. drikkevarer og strøm på overnatningsstederne.
Depositum kr. 1.500 betales, når tilmeldingen er bekræftet.
Tilmelding
Henny og Villy Pedersen
Dansk AutoCamper Forening Medlem nummer 4326
Tlf 2018 0057
Email hogvpe@gmail.com
Husk: Oplys højde, bredde og længde på autocamperen.
Husk
Ø-pas og cykler
Oplys højde, bredde og længde på autocamperen.
Tur arrangør
Britta Leth Ø-turismeambassadør & udvikler af ø-passet.
I samarbejde med
Henny og Villy Pedersen
6740 Bramminge
Dansk AutoCamper Forening Medlem nummer 4326
Tlf 2018 0057
Email hogvpe@gmail.com