Anja Robanke holder lige nu i Danmark, nærmere bestemt på autocampermessen i Fredericia. Hun kom hjem fra Island i september, og i denne omgang var hun afsted i autocamperen i fire og en halv måned.
Det er dog ikke kun Island, hun har oplevet fra sin autocamper. Det rullende hjem har også bragt hende gennem Europa, og til Autocamper Show d. 3.-5. november i MESSE C i Fredericia fortæller Anja Robanke om sin rejse rundt i Nordspanien.
Siden 2019 har hun boet og arbejdet i sin autocamper – uden at have fortrudt det mindste. Udover sit grafiske arbejde, går hun også meget op i at tage billeder, og så har hun en hjemmeside, hvor hun bruger sit eget navn som brand og har skabt sit eget univers.
I første omgang bliver hun i Danmark hen over vinteren, holder jul med familien, og så er det ellers afsted igen i januar. Først står den på videoopgaver ned gennem Europa, men efter arbejdsturen tager hun på autocampereventyr i Norge, Finland og Sverige fra maj måned.


Tidligere artikelRekordmange udstillere i Fredericia
Næste artikelDer er fart på salget af autocampere